Tidsplan
Anlæg af uderummene skal ske i tæt kobling til det igangværende byggeprojekt
I anlægget af uderummene ved det nye Odense Universitetshospital skal der sikres en tæt kobling til det igangværende byggeprojekt. Der er stort fokus på færdiggørelse af bygningerne frem mod ibrugtagning af hospitalet.
Det indre landskab består primært af lukkede gårdhaver, og adgangen til en del af haverne sker gennem de kliniske afdelinger. Derfor er det hensigtsmæssigt, at det indre landskab er anlagt, når de kliniske afdelinger tages i brug, så anlægsaktiviteterne ikke generer hospitalets drift.
Det nære landskab udgør ankomsten til hospitalet, og når hele hospitalet er taget i brug, vil der være mange mennesker, der bevæger sig gennem det nære landskab hver dag.
Derfor er det hensigtsmæssigt, at det nære landskab etableres før eller i starten af ibrugtagningsperioden. Projekter i det store landskab kan realiseres uden væsentlig gene for hospitalets drift.