Naturkontakt

Menneskers tilgang til naturen: Mennesker har forskellige tilgange til naturen, alt efter hvem de er, hvor de er vokset op, og hvad de er socialiseret til (ref. 36). 

Maksimal naturkontakt

For at udfolde uderummenes sundhedsfremmende potentiale skal deres udformning og indretning give brugerne størst mulig kontakt med et oplevelsesrigt udemiljø (ref. 31). Der etableres udsigt til udemiljøer fra hospitalets forskellige funktioner og etager, og adgang til uderummene skal være tydelig og let.

Udemiljøerne skal indbyde til sansemæssig interaktion på alle årstider, f.eks. duften af blomster, synet af træernes løv, smagen af frugt og bær, lyden af raslende blade og følelsen af solvarme sten. Beplantningen skal være artsrig og tiltrække dyreliv som fugle, sommerfugle og insekter, og den skal tydeliggøre årstidernes skiften gennem blomstring, frugt og farverigt efterårsløv.

Uderummenes terræn bearbejdes for at understøtte oplevelsen af natur og danne modvægt til bygningernes rektangulære struktur. Der kan indrettes hybrider mellem inde og ude, der gør det mere attraktivt at være i kontakt med udemiljøerne i vinterhalvåret, f.eks. overdækninger i overgangene mellem inde og ude.

Trygge og attraktive naturmiljøer

Udemiljøerne skal udformes, så de modsvarer brugerens behov og præferencer. Forskning viser, at mennesker generelt har præference for udemiljøer, der er læsbare og forståelige og samtidig rummer kompleksitet og mulighed for at gå på opdagelse (ref. 32).

Når det gælder ophold og restitution, foretrækkes generelt uderum, hvor man føler sig afskærmet og samtidig har udsyn til omgivelserne (ref. 33). Mennesker, der er syge, trætte eller mentalt belastede, prioriterer ofte afskærmning og tryghed højere end udsyn og sociale aktiviteter. Tilsvarende viser forskning, at mennesker med forskellige stressniveauer har forskellige præferencer for naturens kvaliteter.

Ved et højt stressniveau, hvor der kan opleves udbrændthed eller depression, søges især mod fredfyldte, naturlige og beskyttede omgivelser. Disse miljøer stiller få krav til opmærksomhed og social interaktion og giver mulighed for mental restitution.

I takt med at det mentale overskud øges, vokser behovet for at udforske omgivelserne. Her bliver oplevelsesværdier som rumlighed og artsrigdom attraktive, fordi de inviterer til nysgerrighed, bevægelse og sansning uden at virke overvældende.

Når stressniveauet er lavt, og det mentale overskud er større, bliver kulturelle elementer, udsyn og sociale mødesteder mere attraktive. Disse miljøer er mere komplekse og stimulerende og understøtter fællesskab, aktivitet og oplevelsen af mening (ref. 34).

På denne baggrund er projektets tre landskabsniveauer udviklet, så de tilsammen rummer naturkvaliteter, der understøtter både restitution, sansning og fællesskab og dermed imødekommer mennesker med forskellige behov og mentalt overskud.

Invitation til brug af naturmiljøerne

Mennesker møder og oplever naturen på forskellige måder. Når man skal designe udemiljøer for en mangfoldig brugergruppe, er det derfor vigtigt at skabe rammer, der muliggør flere forskellige tilgange til naturen.

Norsk friluftsforskning beskriver fire grundlæggende måder, mennesker kan erfare naturen på: den fysisk-kropslige, den æstetiske, den kundskabsbaserede og den følelsesmæssige-meditative-åndelige (ref. 35).

Alle uderum ved det nye Odense Universitetshospital skal indbyde til alle fire måder at være i naturen på, så forskellige oplevelser og behov kan finde plads side om side.