Skip til primært indhold

Personalet

Grønne velindrettede uderum kan bidrage positivt til personalets mentale og fysiske trivsel.

Udbytte for personalet

Øget sundhed og trivsel

Adgang til grønne velindrettede uderum kan bidrage positivt til personalets mentale og fysiske trivsel. Forskning viser, at ophold i grønne omgivelser i løbet af arbejdsdagen kan reducere stress og mental udmattelse, og at selv korte pauser i grønne omgivelser kan fungere som en effektiv indsats mod udbrændthed og omsorgstræthed. Uderum, der opleves som trygge og tilgængelige, kan understøtte kvaliteten af pauser og bidrage til bedre restitution, hvilket er særligt relevant i et arbejdsmiljø præget af højt tempo og emotionelle belastninger (ref. 14 og 15).

Et godt arbejdsmiljø

Hospitalets naturmiljøer har potentiale til at understøtte et sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø. Studier viser, at brug af hospitalets grønne haver kan bidrage til større arbejdsglæde og forbedret samarbejde i personalegruppen. 16, 17 Derudover viser erfaringer fra andre hospitaler, at hospitalshaver kan fungere som ramme for personalemøder og uformelle samtaler, hvilket kan styrke kollegiale relationer og intern kommunikation (ref. 18).

APPFWU02V