Skip til primært indhold

Hovedstrøget

Hospitalets store gennemgående uderum

- Når jeg følger min mor til behandling, ved jeg altid præcis, hvor vi skal hen. Det høje, flotte træ er vores pejlemærke. Om foråret spreder blomsterne en skøn duft, og på solrige dage sidder vi udenfor og venter på letbanen. Sidste sommer købte vi en picnickurv på Madtorvet og satte os i en af de grønne kroge. Det blev et lille pusterum midt i dagen (Aylin, pårørende).

Målgruppe

  • Adgang: Patienter, pårørende, personale og andre med et ærinde på hospitalet, gennemkørende cyklister, brugere af letbanen.
  • Udsigt: Patienter, pårørende og personale.

Primære aktiviteter

  • Ankomst til og afgang fra hospitalet.
  • Vente på hospitalsaftale eller på letbane.
  • Trække frisk luft.
  • Start og/eller afslutning på gåtur.
  • Gennemkørsel på cykel eller i letbane.

Primære elementer

  • Oplevelsesrig beplantning med varierede sanseoplevelser på alle årstider, som viser årstidernes skiften f.eks. gennem blomstring, frugt og farverigt efterårsløv.
  • Klyngestier, der forbinder klyngeindgange.
  • Opholds- og venteområder, hvoraf nogle er overdækkede.
  • Rygeområde relativt tæt på klyngeindgang.
  • Cykelparkering, hvoraf noget er under halvtag.
  • Belysning.
  • Karakteristiske wayfindingelementer i udformning og beplantning.
  • Information om ruter fra Hovedstrøget ud i landskabet omkring hospitalet.

Sammenhæng mellem inde og ude

  • Beplantningsbuffer til kliniske funktioner i stueetage.
  • Udsigt til Hovedstrøgets beplantning fra de tilstødende indendørs funktioner på alle etager.

Potentielt udbytte

Hovedstrøget er et knudepunkt, hvor hospital og hverdagsliv mødes. Man bevæger sig gennem Hovedstrøget, hvis man skal fra én klynge til en anden, og hvis man ankommer med letbanen, cykler gennem området eller blot færdes i nærmiljøet.

Hovedstrøgets små grønne nicher tilbyder lommer af ro, hvor man kan trække sig tilbage fra strøgets pulserende liv for at tale sammen eller
bare tage et kort pusterum. En udformning af Hovedstrøget, der både understøtter ophold og et let, intuitivt flow, styrker oplevelsen af overblik og tryghed for besøgende og bidrager til, at området fremstår som en naturlig og velfungerende del af hverdagslivet omkring hospitalet.

APPFWU02V